Fritter

Den tamme fritte nedstammer fra den vildtlevende ilder.

Det er mange tusinde år siden, at mennesker begyndte at tæmme den vilde ilder og brugte dem som jagtdyr til bl.a rotte- og kaninjagt.

Idag holder mange mennesker fritter som kæledyr og lever med dem i huset.

Èn eller flere...?

I modsætning til den vilde ilder er fritten meget social - også udenfor brunstperioden. Man kan derfor med stor fordel holde flere fritter sammen.
Som med alle andre dyr skal man dog indtroducere dem langsomt for hinanden og være opmærksom på, at de i starten kan være aggressive overfor hinanden. Det går som regel over, og de vil herefter have stor glæde af hinanden.

 

Levealder

En fritte lever normalt 5-8 år (det er dog set, at de sagtens kan blive ældre. Den ældste registrerede er 17 år.)

Undersøgelser viser, at jo bedre burforhold (indedørs, udendørs), aktivering og fodring, jo højere levealder.

En udvokset frittehan kan veje op til 3 kg, mens hunnerne kan veje op til 2 kg.

 

Reproduktion/formering

Fritter bliver kønsmodne og kommer i brunst det første forår efter de er født.

Brunstperioden hos fritter begynder normalt omkring marts måned. Fra naturens side styres Ilderens brunst af lysmængden, og denne vil hos de vildlevende blive øget omkring marts måned (da solen begynder at skinne mere).

Vores tamme fritter bliver dog udsat for store mændre kunstig belysning, især om vinteren. Dette medfører, at fritter ofte kommer i brunst meget tidligere, nogle allerede i december.

Der er tydelige tegn som indikere at fritten er komme i brunst:

 

Hanfritten

Hanfritten er seksuelt aktiv ca fra december til juli. Når brunsten starter, falder testiklerne ned i pungen og hæver op.

Det er derfor meget tydeligt, at se når brunstperioden er startet. Udover de synlige tegn vil hanfritten i denne periode også udskille en øget mængde duftsekret for at tiltrække hunnerne.

Man vil derfor opleve en meget stærk og kraftig lugt, som desværre kan lugtes i hele huset.

Mængden af duftsekret reduceres efterhånden, som brunstperioden er ved at gå på hæld.

Men mens den står på, oplever mange lugten som virkelig generende. Hvis man ikke skal bruge fritten til avl, kan det derfor anbefales at få den kastreret, da dette vil minimere lugten mærkbart.

 

Hunfritten

Hunfritter er i løbetid fra ca marts til septemper. Brunsten ses tydeligt, da de bagtil hæver betydeligt op. Det særlige ved hunfritter, og noget man skal være MEGET opmærksom på, er, at brunsten kun afbrydes af parring og derved ægløsning. Hvis fritten ikke bliver parret kan løbetidsperioden vare i 6 måneder, og det høje østrogenindholdet i blodet (som i sidste ende fører til blodmangel) kan være direkte livstruende for fritten.

Mange hunfritter dør, hvis ikke de bliver parret eller får brunsten afbrudt ved en hormonel indsprøjtning hos dyrlægen. Hvis man ikke skal have hvalpe på sin fritte anbefales det kraftigt at få den steriliseret pga ovenstående.

 

Parring

Når 2 fritter parrer sig, kan det godt virke voldsomt. Man skal forberede sig på at hunfritten vil hyle, skrige og hvæsse. Hanfritten vil bide fat i nakkeskindet på hende og slæbe hende rundt. Dette vil stå på, indtil de begge er klar til selve parringen.

Parringen kan strække sig over lang tid (1-7 timer) og chancen for, at parringen lykkes, er størst, hvis man lader dem parre sig flere dage i træk.

 

Drægtighed

Hunfritten er drægtig i ca 42 dage. I denne periode tager hun på, lægger mælk ned i dievorterne, hvorfor disse efterhånden bliver røde og spændte.

Hun vil i slutningen af drægtigheden (nogle starter dog meget før) begynde at bygge rede. Når denne adfærd indtræder, er det vigtigt, at man flytter fritten til et sted, hvor hun kan få fred og ro. Fra dette tidspunkt og indtil hun føder, skal hun isoleres så meget som muligt, da hun i denne perioder stresser meget.

Al unødig støj, indblanden osv kan medføre at stressniveauet bliver så højt at hun bliver aggresiv, hvilket i værste tilfælde kan medfører, at hun æder sine egne hvalpe.

Husk, at hunfritten under hele drægtigheden, har brug for speciel mad og ekstra meget af den.

 

Fødsel

Efter ca 42 døgn vil en slimprop komme til syne ved frittens skedeåbning. Dette er tegn på, at fødslen vil gå igang indenfor det næste døgn. Sørg for at få fritten ind i et bur på dette tidspunkt, da hun ellers kan finde på at føde hvalpene rundt omkring i huset. Læg aviser og håndklæder i bunden og sæt vand og mad ind til hende.

Som i perioden optil fødslen er det, under selve fødslen, ligeså vigtigt, at fritten får så meget fred og ro som muligt.
I de fleste tilfælde klare fritten det fint selv.
Veerne vil vise sig ved, at hun vil knibe øjnene sammen, spænde i kroppen og ryster.
Den første hvalp kommer til syne i en gennemsigtig slimsæk, som hunfritten spiser. Hun vasker hvalpen tør, og man vil efter kort tid kunne høre livstegn fra den.

Denne proces fortsætter indtil den sidste hvalp er født. Der kan sagtens gå 45-60 minutter mellem hver hvalp, så hav tålmodighed. Hunfritten vil oftest gemme hvalpene under et håndklæde, når fødslen er overstået. Vent med at tælle hvor mange hvalpe der er, til hun selv forlader dem (evt for at spise).

Antallet af hvalpe kan variere fra 4-12.
Hvalpene skal være hos deres mor til de er 10 uger gamle.

 

Vaccination

Hvalpe skal vaccineres mod hundesyge, når de er 8, 11 og 14 uger gamle. Det er meget vigtigt at dette gøres, da de ellers er udsat for smitte.

Dødeligheden hos hvalpe smittet med hundesyge er desværre 100 %. Når den har fået de 3 basis vaccinationer, skal den revaccineres årligt for at sikre mod smitte.

Tilmeld dig Netdyredoktors nyhedsbrev Vi er en del af VetFamily, som står bag Netdyredoktor.

Tilmeld dig Netdyredoktors nyhedsbrev og få nyheder om dyrs sundhed, tips til træning og masser af gode tilbud.