Oprindeligt stammer den tamme kanin fra dens lille vildtlevende slægtning. Denne var udbredt i middelhavslandene Spanien og Frankrig. I dag er den vildtlevende kanin udbredt over hele verden - ligesom den tamme.

I løbet af 1900 tallet begyndte man at lave egentlig avlsarbejde hvilket har resulteret i at der i dag findes over 30 forskellige racer, som vejer fra 800 gram og helt op til 8 kg.

Kaniner er meget sociale dyr. I naturen lever de i større familier, såkaldte kolonier.

Der er en meget bestemt rangorden hos hannerne og hunnerne. Den stærkeste han er den dominante og har retten til hunnerne. Den vil slås mod hvem som helst for at opretholde sin staus. En kamp mellem to hankaniner kan være meget voldsom og kan ende med at den svageste bliver kastreret eller dræbt af modparten.

Hunner kan bedre finde ud af at gå sammen selvom der også her er dominnans. Man vil derfor kunne se slåskampe i brunstperioden. De udvikler sig dog sjældent så voldsomt som hos hannrne.

De dominante hunner har ret tl at parre sig med den dominante han. Ungerne fra de dominante hunner bliver automatisk også dominante.

I kolonierne bruges denne rangorden naturligvis til hvem der må parre sig, men også til hvordan "boligforholdene" i familien er. Kaniner bor i jordhuler og de stærkeste hunner graver sig dybest ned og lader derfor de mindre stærke leve tættest på jordoverfladen. Dette betyder at de svageste er mest udsat for angreb fra rovdyr.


Én eller flere..??


Som sagt er kaniner vant til at leve flere sammen. Men på baggrund af ovenstående skal man tænke sig godt om inden man køber flere kaniner, da det som sagt ikke er alle der kan sammen.

  • 2 hanner kan sjældent gå sammen. Dette anbefales derfor ikke.

  • 2 hunner kan somregel godt finde ud af det sammen. Men man skal være opmærksom på at det kan være en meget stærk kanin som sættes sammen med en meget svag. Dette kan skabe problemer i form af at den stærke vil begynde at afgnave pelsen på den svage. Den eneste løsning på problemer er at adskille dem.

  • Det bedste er at lade en hun og en kastreret han gå sammen (hunnen er den dominerende, så sæt altid hunne ned i hannens bur når de skal introduceres da han her vil være mest tryg og have fordel i at det er hans område)

  • Man kan også lade hunnen gå sammen med en ukastreret han. Dette kan dog fører til en masse unger og stress hos hunkaninen hvis hannen hele tiden prøver at parre hende. Det anbefales derfor at kastrere ham hvis man ikke ønsker unger.


Håndtering

Mange børnefamiler vælger at få kaniner som kæledyr. Da kaniner er byttedyr er de også frygtsomme dyr. Dette medfører at de kan reagere nervøst og pga de mange kræfter de har i bagbenene og de skarpe negle skal man derfor håndtere dem med omtanke.

Lad aldrig yngre børn håndtere kaniner alene. De kan som sagt reagere pludseligt og hvis den bliver holdt uhensigtsmæssigt vil den hoppe fra barnet. De vil ofte komme til at lande skævt og dette scenarie er den hyppigste årsag til benbrud hos kaniner.

Korrekt håndtering af kaniner er IKKE at løfte dem i ørene!! De er ikke lavet til at bære kaninens vægt og det er derfor meget smertefuldt for kaninen.

Støt derimod kaninen med armen, mens du med hånden holder forbenene. Bagbenene støttes samtidig med den anden hånd. (Se billede)


Pleje af negle og tænder

Kaniner vil i naturen slibe deres negle ved at grave efter mad eller når de graver gange i jordhulerne. Den mulighed har kaniner som holdes som kæledyr som oftest ikke. Man skal derfor klippe kaninens negle jævnligt.

Bliver de ikke klippet vil de til sidste begynde at vokse udaf. Denne unaturlige negle-struktur gør at foden vrides og kaninen vil ikke kunne gå normalt. Hold derfor godt øje med neglene.

Kaniners tænder er rodløse og vokser i hele dyrets levetid. Hvis kaninen har korrekt bid, vil den som regel selv slide tænderne.
Fortænderne er forholdsvis nemme at holde øje med, da de er synlige.
I modsætnig til fx marsvinet som kun har et par fortænder i overmunden har kaniner 2 par.
Kindænderne kan derimod være sværere at observere, da de sidder længere inde.
Det er derfor en god idé jævnligt at få checket tænderne hos dyrlægen.
For lange fortænder kan man ofte klippe, uden at kaninen bliver bedøvet. Men hvis kindtænderne er for lange, kan det være nødvendigt, at bedøve den for, at få slebet dem godt ned.

Forvoksede kindtænder er en alvorlig lidelse, da underkæbens tænder vil vokse ind over tungen, og overkæbens tænder vil vokse ud af mod kinden. Dette kan give sår på både tungen og i kinden og er meget smertefuldt. I sidste ende kan kaninen hverken tygge eller synke sin mad, og den vil derfor tabe sig væsentlig på kort tid.

Vær derfor meget opmærksom på, at din kanin spiser, som den plejer, og hvis du har mistanke om tandproblemer, skal dyrlægen altid kontaktes.


Reproduktion

Kaniner bliver kønsmodne ved 16-24 ugers alderen (de små racer hurtigere end de store racer).

Hos dyrehandlere går kaniner som oftest flere sammen og da de kan blive drægtige i en ung alder kan man derfor godt risikere at købe en kaninunge som kort efter vil få unger. Dette også uden at dyrehandleren er klar over det.

Når en kanin er blevet parret går den drægtig i 28-32 dage. I den sidste fjerdedel af drægtighedsperioden vil kanin begynde at bygge rede. Den vil plukke pels af maven og bagbenene og dette er et tydeligt tegn på at fødslen er forestående. I løbet af den sidste uge kommer de også mælk i patterne. Mælken bliver dog ikke lagt ned før efter fødslen.

Kuldstørrelsen hos kaniner varierer fra 4 tl 12 men i gennemsnit på 7 stk.

Hvis man skulle være så uheldig at miste moderen kan kaninunger flaskes op med modermælkserstatning beregnet til hunde. Ungerne skal hver have ca 10 ml 1-2 gange i døgnet. Det er VIGTIGT at man max fodrer dem 2 gange i døgnet!

Ungerne må tages fra moderen når de er 28 - 42 dage gammel.


Kastration

Med kastration menes, at man fjerner et handyrs testikler ved et operativt indgreb.
Som tidligere nævnt anbefales det at kastrere sin hankanin, hvis man har flere kaniner gående sammen og ikke ønsker unger.
De kan kastreres fra de er kønsmodne, ved 16 - 24 ugers alderen.

Obs!
Kastration af hankaniner hjælper ikke på dominansproblemer hanner imellem!

Tilmeld dig Netdyredoktors nyhedsbrev Vi er en del af VetFamily, som står bag Netdyredoktor.

Tilmeld dig Netdyredoktors nyhedsbrev og få nyheder om dyrs sundhed, tips til træning og masser af gode tilbud.