Diarré / Opkast

Mange har sikkert prøvet, at deres hund elle kat pludselig kaster op og/eller har diarré. Det kan skyldes mange ting som fx, at den har spist noget råddent (frugt, død mus el.l.), mad den ikke er vant til at få, virus m.m.

Uanset årsagen, er der nogle ting, man som ejer kan gøre for at stabilisere maven igen:

Fast hunden/katten i 12-24 timer. Det vil sige, at den ingen mad eller vand skal have i et halvt til et helt døgn for at give maven lidt ro.

Start op med Zoolac pasta med det samme. Dette er en pasta, som indeholder mælkesyrebakterier, som er med til at stabilisere mave/tarm floraen. Det kan købes hos dyrlægen i flere størrelser og har en god og hurtig effekt.

Når hunden/katten har fastet i et døgn, kan man stille og roligt starte op med skånekost. Man kan købe det færdiglavet hos dyrlægen, eller man kan selv lave det.

Skånekost kan fx være: Godt udkogt kylling, kogte ris, tun, fiskeboller m.m.

Sørg for at give det i meget små portioner og flere gange dagligt. Dette hjælper maven til nemmere at kunne fordøje det.

Efter 4-5 dage og hvis afføringen er blevet bedre, kan man begynde at blande dyrets normale foder sammen med skånekosten. Men sørg for at gå meget langsomt frem, da man ellers risikerer at ende, hvor man startede med dårlig mave/opkast. Overgangen fra skånekost til dens normale mad skal forgå over ca 5-6 dage.

Hunden/katten kan være mere sløv og træt end normalt, og dette er kun naturligt. Men hvis den har feber eller blod i enten afførring eller opkast, skal dyrlæge altid kontaktes.

 

Hvis du er i tvivl om noget, er du altid velkommen til at kontakte os.

Tilmeld dig Netdyredoktors nyhedsbrev Vi er en del af VetFamily, som står bag Netdyredoktor.

Tilmeld dig Netdyredoktors nyhedsbrev og få nyheder om dyrs sundhed, tips til træning og masser af gode tilbud.