Vaccination

Heste bør vaccineres for at beskytte dem bedst muligt mod smitte med forskellige sygdomme. Uvaccinerede heste kan udgøre en stor smittekilde.

Heste, som ikke er vaccineret, og som bliver smittet med sygdommen, vil oftere opleve et alvorligt sygdomsforløb, som kan få alvorlige konsekvenser

Heste, som er vaccineret, kan godt blive smittet, men pga det forstærkede immunforsvar vil sygdomsforløbet som regel være mildt eller slet ikke tilstede.

Dette skyldes, at vaccinen får dyret til selv at producere antistoffer mod de sygdomme, som vaccinen indeholder.
Jo højere indhold af antistoffer imod den pågældende sygdom, des bedre beskyttelse og mildere sygdomsforløb, hvis den skulle blive smittet.

Man kan groft dele vaccinationprogrammet op i 4 grupper.

Konkurrence

Dansk Rideforbund samt andre heste instanser har strenge vaccinationsregler som SKAL overholdes, hvis man skal til konkurrencer eller vædeløb. Vær opmærksom på at de samme regler gør sig gældende, hvis hesten fx skal med på dyreskue eller lign.

Rideheste

For at deltage i ridestævner skal hesten være basisvaccineret og efterfølgende være vaccineret én gang årligt (senest 365 dage efter sidste vacccination).

Overholdes den årlige vaccination ikke, kræves der en basisvaccination igen for at kunne stille op til stævner.

Basisvaccinen består af 2 vaccinationer mod influenza der gives med mindst 21 dages og højst 92 dages mellemrum. Derefter skal der gives en 3. vaccine mod influenza, der skal gives tidligst 5 måneder og senest 6 måneder og 21 dage efter 2. vaccination. Derefter skal hesten vaccineres årligt (senest på datoen for sidste vaccination). Ved heste der var startet basisvaccination før den 31/12-2012 består en gyldig basisvaccination af 2. vacciner. Heste der er startet basisvaccination efter d. 31/12-2012 kræver de beskrevne 3 vacciner.

Vaccinen skal desuden være mindst 7 dage gammel før ankomst til et stævne.

Vaccinationsbøger kan fås hos dyrlægen ved vaccination eller skrives i hestens pas.

Bogen fungerer som dokumentation for vacccinen, men kan også samtidig hjælpe til med at huske at få hesten vaccineret i tide.

Føl

Som nyfødt vil føllet få antistoffer gennem råmælken fra hoppen. Disse antistoffer beskytter den, samtidig med at føllet gradvist selv begynder at opbygge sit immunsystem.

Antistofferne fra råmælken er dog opbrugt efter ca 5-6 måneder, hvorfor det er vigtigt at starte et vaccinationsprogram for føllet.

Føl skal have 2 vaccinationer for at booste kroppen til selv at danne antistoffer. Dette kaldes en basisvaccination.

Når føllet er ca 6 måneder vil antistofferne fra hoppen som sagt være opbrugt, og det er på dette tidspunkt, at føllet skal have sin første vaccine for at sikre videre beskyttelse.

Efter 21-92 dage skal den have en revaccination for at sikre, at antistof niveauet er højt nok og en booster gives igen mellem 5 måneder og 6 måneder og 21 dage efter 2. vaccine.

Voksne heste

Voksne heste, som har fået basisvaccination som føl, skal revaccineres en gang om året for at opretholde et antistofniveau, som beskytter hesten mod de pågældende sygdomme.

Heste i fol

Det er vigtigt, at hoppen vaccineres 1-2 måneder inden foling, hvis de årlige vacciner ikke er overholdt. Dette skyldes, at hoppens antistofniveau så vil være højt på selve folingstidspunktet, og derved kan give føllet den bedste beskyttelse gennem råmælken.

Desuden kan man vaccine mod herpesvirus i 5., 7. og 9.måned.

 

Hvad vaccineres der imod?

Stivkrampe:

Stivkrampe er en tilstand som skyldes giftstoffer fra en bakterie, der findes i jorden især på områder med meget gødning.

Bakterien får adgang til hesten via dybe sår gennem huden, stiksår i hoven eller ved beskadigelse i.f.m. fødsel. Når først bakterien er kommet ind, begynder den at producere giftstoffer. Disse giftstoffer føres via nerverne op til hjernen, hvor de forhindrer hesten i at slappe af i musklerne.

Alle muskler i kroppen kan blive påvirket ved sygdommen.
Stivkrampe er en meget alvorlig sygdom. Heste som ikke er vaccineret og som udvikler sygdommen dør i 50% af tilfældende.
Heste som ER vaccineret får meget sjældent sygdommen. Skulle de alligevel blive smittet, overlever de som regel kun fordi de tidligere har været vaccineret.

Symptomer på stivkrampe

Hesten kan virke nervøs, især ved berøring, aktivitet og høje lyde.

Stiv kropsholdning og/eller bevægelse. Musklerne i benene kan ikke slappe af, og hesten går derfor meget stivbenet.
Markeret ansigtsudtryk. Ørene bliver trukket op, mundvigene trækker sig tilbage og den kan have svært ved at spise og drikke.

 

Influenza:

Influenza er en forholdsvis mild, men meget smitsom, infektion, oftest lokaliseret i de øvre luftveje. I de fleste tilfælde er sygdomsforløbet oversteåt på ca 3 uger.

Symptomer på influenza

- Tør, rungende hoste (kan forveksles med andre luftvejsinfektioner fx, herpesvirus og EVA virus - se nedenfor)

- Feber (39-41 grader)

- Nedsat ædelyst

- Nedstemt

- Næseflåd (klart og tyndt)

- Flåd fra øjnene

Influenza giver som sagt ofte en mildt sygdomsforløb, men det er vigtigt at hesten er arbejdsfri indtil den er rask.

Herpesvirus/virusabort

Herpesvirus er en virus som smitter gennem mund eller næse, og symptomerne vil vise sig ca 2-10 dage efter smitte. Man kan ikke direkte behandle sygdommen, men derimod give understøttende behandling, hvis hesten får tilstødende bakterielle infektioner.
Hesten vil normalt være rask igen i løbet af 2 uger.
Herpesvirus hos hopper i fol kan medfører abort - det er derfor vigtigt at vaccinere mod dette, mens hoppen er i fol (se under vacciner).

Symptomer på herpesvirus

- Hoste

- Nedsat ædelyst

- Næseflåd

- Feber

- Abort

- Infektionen kan også forløbe helt uden symptomer

EVA:

EVA står for Equine Virus Arteritis, og er en virusinfektion som kan give symptomer, der minder meget om influenza og herpesvirus.
Den smitter via næseflåd og urin, og hingste kan overføre smitten via sæden.
I de fleste tilfælde er hesten rask igen efter få uger. Undtaget er dog nyfødte føl, som på trods af intensiv behandling ofte dør af sygdommen.

Hingste, som bruges i avl, bør undersøges for tilstedeværelsen af EVA antistoffer, da smitten som sagt kan overføres via sæden - også selvom det er frostsæd, da virus sagtens kan overleve frysning.

Vacciner

Prequenza Te (eller anden tilsvarende vaccine)
Denne vaccine beskytter både mod influenza og stivkampe, og er den vacccine som anbefales én gang årligt efter basisvaccinationen.

I følge producenten holder beskyttelsen mod influenza i 15 måneder, og mod stivkrampe i 3 år. Men i følge reglerne fra Dansk rideforbund må der max gå 365 dage mellem vaccinerne.

Duvaxyn EHV 1+4 (eller anden tilsvarende vaccine)
Denne vaccine beskytter mod herpesvirus.

Man anbefaler at hopper i fol vaccineres i 5., 7. og 9. måned af drægtigheden, for at undgå virusabort.

Artevac

Denne vacccine beskytter hesten mod EVA. Man vaccinerer dog kun ved øget risiko for smitte eller ved epidemier.

Bivirkninger på vaccination

Som regel vil hesten ingen bivirkninger få efter en vaccination, men er det første gang hesten/føllet vaccineres, kan de reagere med træthed eller nedsat ædelyst, den dag de er vaccineret.
Dette er dog forbigående, og næste dag er de sig selv igen.
Der kan i sjældne tilfælde ses en hævelse på injektionsstedet.